Slagteri og udskæringer

26. april 2017 af admin

Download udskaeringer.pdf

 

Jeg har nedenfor listet, og ovenfor vedhæftet som PDF, en oversigt over udskæringerne på en ½ kvie.

 

Hvis man ønsker andre udskæringer end standard, f. eks i T-bones, mere hakket kød af bov eller tværreb. Hel filet i stedet for Entrecote etc. Så kan det arrangeres direkte med slagteriet mod en mindre merbetaling.

 

Ellers kommer stykkerne, udskåret og  individuelt pakket med navn på hvert stykke, samlet i 2 poser pr ¼ kvie. Med slagtevægt pr pose efter modning på krog, inklusiv brugbare ben, Osso Buco etc.

 

Poserne er eksklusiv indmad. Som indfryses på slagtedagen på grund af den korte holdbarhed, og udleveres efter ønske, på forespørgelse ved afhentningen.

 

Ved pistol udskæring får man kun bagkød og hele ryggen dvs kun alle de “fine” kødstykke og kun ca 5-6 kg hakket.

 

Ønsker man kun en 1/4 får man en blanding af for- og bagkød, efter en rimelig fordelingsmodel som slagteriet har anvendt i rigtig mange år.

 

 

Afhentningsted:

 

Slagter Winnie. Roskildevej 19 B, Jørlunde 3550 Slangerup

(lige ved siden af Jørlunde maskinforretning)

 

OBS ! Det er meget vigtigt at overholde afhentningsaftalen pga. af det hakkede kød. Den tildelte afhentningsdato kan ikke ændres. Ikke afhentet kød faktureres til fuld pris.

 

 

Standard udskæringer ved en 1/2 kvie:

Mørbrad
Entrecote
Højrebssteg u/ben
Inderlår
Culottesteg
Tyndsteg/tyndsteg kotelet
Cuvettesteg
Klump

Flank steak
Tykkam m/filet
Bovsteg uden ben
Bovsteg med ben
Yderlår
Oksebryst
Tværreb
Ossobuco
Hakket oksekød
Lever
Nyre
Tunge
Hale
Hjerte
Stegeben
Ben til suppe