Den milde vinter og det varme forår har sat gang i væksten på græsfoldene meget tidligt. Vi håber derfor på at kunne sætte dyrene ud nogle uger tidligere end normalt.
Vi reducerer igen i år antallet af dyr for at tilpasse den forventede naturlige mængde foder tilrådighed på markerne.
I år har vi en meget stor mangfoldighed af racer. For første gang har vi en kvie af Piemontese racen. Et flot dyr med dobbelt muskulatur, helt hvid med store sorte øjne. Som man kan gætte fra navnet, stammer racen fra Piemonte i Norditalien, hvor også Barolo vinen kommer fra. En anden fødevare som står vores hjerte nær.
Vi har naturligvis som altid også Hereford, Black Angus og Limousine, som der altid er efterspørgelse på.
Vi åbner for bestilling på hjemmesiden www.nældesødal.dk d. 1. maj