Kære alle
Situationen på kødmarkedet at meget volatil og usikker, så vi overvejer i øjeblikket hele vores forretningsmodel.
Vi vælger måske at stoppe med at sælge direkte til private.
Pga af voldsomt stigende omkostninger til nye skatter og fra vores underleverandører, har vi reduceret vores antal af dyr. Vi forventer således kun at slagte 6 kvier i år, mod normalt 10-12. Vi var ganske simpelthen ikke sikker på, at vi kunne afsætte dyrene, til de priser som vi er nødt til at forlange.
Det viser sig imidlertid, at det er nye generelle markedsvilkår og, at der derfor nu er stor mangel på kvalitetskød i markedet. Slagterierne/opkøberne har derfor måtte hæve deres afregningspriser op mod 40% det sidste år til landmanden. Det er allerede slået kraftigt igennem i meget højere priser hos forbrugeren.
Det betyder også, at der nu kommer en masse kød fra Tyskland og Holland hvor man ikke har de samme skatter på transport, emballage og produktionsjord.
Dyrene udleder den samme mængde CO2 i Tyskland, hvor de bliver produceret (det er malkekvæg) og slagtet, som i Danmark. Men det tæller ikke med i vores regnskab.
Derefter transporterer vi først dyrene til Holland. Der bliver de parteret og pakket i afgiftfri emballage med inaktive gasarter, som giver 14 dages holdbarhed på hakket kød. Hvorefter de så transporteres videre til de danske supermarkeder. Nu kan vi have god samvittighed for vi har sparet på det DANSKE CO2 regnskab. Verden vil bedrages, men det er billigt.
